Klaus Malling Olsen

BLÅVINGET SANGER Vermivora pinus erstatter hybrider s. 810, Gulvinget Sanger

Længde 12 cm.

Bestemmelse: Lidt størreog kraftigere end Løvsanger. En karakteristisk gul sanger med olivengrøn overside, gråblå vinger og 2 hvidlige vingebånd. Næbbet er påfaldende langt, tyndt og spidst. Har desuden en smal, sort tøjlestribe – som en fin, lille maske ("miniaturepirol"). Undergumpen er hvidlig. Halen blågrå med hvide pletter, der let ses, når halen spredes. Færdes ofte ret åbent og flagrer ret langsomt gennem vegetationen – derfor let at få at se.

Adult beskrevet. Hannen er kraftigst farvet med varmt gult hoved og underside og kraftig grøntonet nakke til ryg i skarp kontrast til hovedet. Tøjlestriben er rent sort. De hvide vingebånd er brede. Overgumpen er grå. Halen har ret store, hvide langstrakte pletter på alle bortset fra de mellemste halefjer. I frisk dragt (efterår) har hovedfjerene svage, grønne kanter. Næbbet er helt sort.

Hunnen er lidt mattere end hannen, og har antydet mørkere isse og kind. Den grøngule nakke går direkte over i ryggen. Tøjlestriben er gråtonet og svagere afst end hannens. Halen har kortere, hvide pletter begrnset til de 3 yderste par halefjer.

Immatur 1-års hanner ligner adult hun, man kan have gulere hoved. "Hanlignende" fugle aldersbestemmes om efteråret på grålig tøjlestribe, grønt anstrøg i bagissen (hos adult er hele bagissen gul) og smalere hvide, opbrudt vingebånd (ikke komplet, bredt hvidt som hos adult) samt lys basis af undernæbbet. Bliver fra om vinteren mere lig adult han: aldersbestemmes da på spidse halefjer og håndsvingfjer samt slidte alula, hånddækfjer og halefjer.

1-års hun er svagere tegnet end øvrige dragter. Har ofte kun svag, gul øjenbrynstribe og mangler helt kontrast mellem isse og ryg. Har ofte gulonet undergump.

Juvenil Hoved og overside olivenbrune med gult anstrøg og gråtonet tøjle. Undersiden er lyst okkergul, og vingebåndene gultonede.

Stemme: Kaldet et et skarpt, melodisk tchip og i flugten et højt, tyndt zzee. Kaldene adskiller sig for det utrænede øre ikke fra andre amerikanske sangeres. Sangen er et summende, udtrukkent bzeeee bzeeee, hvor anden tone er lavere og let rullende.

Hybrider Hybridiserer tit med Gulvinget Sanger V. chrysoptera. Flere hybridtyper er kendt: Brewsters Sanger (hyppigste hybridtype): han har gråt ansigt med smal, sort maske afgrænset af hvidt, gul pande og brystplet samt hvid underside. Nakken til ryggen er lysegrå, ofte med oliven anstrøgog grå vinger med 2 hvide (undertiden gultnede) vingebånd. Hale grå med hvide pletter. Hun svagere tegnet med grålig maske, grønlig nakke og olivengrå overside; har tit renere gul underside (især bryst). Lawrence’s Sanger (sjældnere type, der formentligt er fler-generationshybrider): han har sort tøjle, kind og strube og klart gul isse, strube og underside; undergumpen er hvid. Nakke til ryg olivengrønne. Har som Blåvinget Sanger grå vinger med 2 hvide vingebånd. Halen har hvide pletter. Hun er mattere med grålige hovedtegninger (incl. tøjle og maske), mattere gul isse i svag kontrast til ryggen, olivengul pande og 2 gulige vingebånd.

Forekomst/biotop Yngler i Nordamerika mod nord til New England, generelt syd for Gulvinget Sangers udbredelsesområde. Overvntrer især i Centralamerika mellem S Mexico og Costa Rica. Tilfældig gæst i Irland (okt. 2000).

Kilder: J. Curson, D. Quinn & D. Beadle 1994: New World Warblers. – Christopher Helm. – S. Wing 2000: The Blue-winged Earbler in County Cork – a new Western Palearctic bird. – Birding World 13: 408-409.