Klaus Malling Olsen

DVÆRGSNEGÅS Anser rossi

Længde 53-66 cm, vingefang 120-130 cm.

Bestemmelse En "dværggåseversion" af Snegås. Har i forhold til Snegås rundere hoved med større øje anbragt tætere på det lille, mørke næb. Desuden er halsen kortere og kroppen mere kompakt – hvid fase er rammende blevet kaldt en "isbjørneunge forklædt som Snegås! (dette passer fint i koldt vejr, hvor hovedets højeste punkt ligger foran øjet - men er mindre rammende i varme, hvor hovedets fjer fældes ned og hovedformen ligger tættere på Snegåsens). Næbbet er mørkrosa med blågrå basis (som udtrådt tommeltot-negl!); og tit lyserød næbnegl som hos Dværggås. Adult han kan have indslag af vorter over basis. Næbbets grænse mod hovedet er lige. Næbbets flige har smalle mørke kanter og er lige uden Snegåsens "sure" mundvige".

Snegås er større med slankere, mere grågåsegatigt hoved, og det mindre øje anbragt længere bagtil. Næbbet er lysere og mattere, mere ensartet lyserødt og dets grænse til hovedet buet. I flugten er Snegåsen større med længere hals og bedre afsat, trekantet hoved; Dværgsnegås har kortere og rundere hoved, der går i ét med halsen, og relativt længere vinger; såvel størrelse og form giver associationer til proportionsforskelle melem Ederfugl (Snegås) og Kongeederfugl (Dværgsnegås)!

Adult hvid fase beskrevet. Dragten er snehvid; mange Snegæs har brunere anstrøg i dragten

Mørk fase er meget sjælden. Der har fremsat hypoteser om, at den er opstået ved hybridisering med mørke Snegæs, men det stemmer dårligt med, at alle beskrevne fugle (og det er ikke mange) alle har været ret ens med mørk isse bredende sig nedad mod baghalsen og hvid bagbug/undergump mod mørk krop. Har i flugten lysere felter på overvingen. Hvidt ansigt mod mørkt kan lede tanken til Bramgås.

Juvenil ligner adult, men har gråt anstrøg på baghals og skulderfjer, og mangler mange adultes "vorter" over næbbasis.

Stemme højere en Snegåsens. I flugten er kort, gryntende kug og et svagere, kaglende kek, ke-gag.

Forekomst/biotop Meget sjælden gæst i Europa (inkl. Danmark); regnes normalt som undsluppet fra fangenskab: yngler i nordvestlige Nordamerika og overvintrer hovedsageligt i Californien (store flokke i Sacramento Valley samt ved Salton Sea), kun enkete i de enorme skarer af Snegæs, der overvintrer i østlige USA.

Kilder: egne observationer, Sacramento Valley og Salton Sea, Californien jan-febr. 2000; diskussioner med J.R. King og Hans Larsson.